Offenbach med guld - Bing og Grøndahl

Offenbach med de dobbelte guldkanter og spinkle ornamenter blev til som en særlig gave til et dansk kongepar. Der blev siden sat i produktion til gavn og glæde for andre end kronede hoveder. Det blev skabt i 1898 af kunstmaleren Heinrich Hansen, kunstnerisk leder hos Bing & Grøndahl, på opfordring af en kreds af danske borgere, der ønskede at forære den senere Kong Christian X og hans gemalinde en særlig bryllupsgave. Han tog udgangspunkt i et stel, han havde formet efter et sølvservice fra Rosenborg Slot, og forsynede det med dekorationer, der fremhævede de lette og yndefulde former. Gaven blev et kongetaffel værdigt. Et pragt- og prestigeværk, der dog var så afdæmpet i sammenligning med datidens smag, at det blev en klassiker.

preload spinner