Ebbe Sadolin. 1900 - 1982.
Ebbe Bennedikt Sadolin. 1900-1982.
Dansk tegner, keramiker, illustrator og forfatter.
Gik på Kunstakademiets grafiske skole hos Aksel Jørgensen fra 1935 til 1936. Sadolin debuterede som maler i en alder af 19 år, men virkede de følgende år som kunstnerisk medarbejder ved Bing & Grøndahl fra 1927 formgav Sadolin en lang række arbejder i porcelæn og stentøj, mest kendt er nok film statuetten "Bodil" formgivet i 1948. Han blev dog bedst kendt som tegner.
Sammen med hustruen Mana von Hausen Sadolin udførte han vægbeklædninger i batik, som indbragte dem hæder på verdensudstillingen i Paris 1925.
Ca 1935 fik Sadolin ansættelse som tegner på Berlingske Tidende. Fandt her sin platform i lette, elegante stregtegninger til bl.a. Susanne Palsbo´s rubrik "Susanne skriver", som i en menneskealder var en institution i bladet. Hans fornemmelse for samspillet mellem tegning og typografi fik fuld udfoldelse i mange bogudgivelser i 1940'erne og 1950'erne. Selv skildrede Sadolin dagligdagen i mange europæiske lande gennem en snes rejsebøger i årene 1960-78.