Musselmalet, riflet

Musselmalet, riflet. Musselmønstret porcelæn var det første, der blev fremstillet da Den Kongelige Porcelainsfabrik startede i 1775. Derfor bærer hvert enkelt stykke tallet ''1'' sammen med de tre bølgelinjer (Øresund, Storebælt og Lillebælt), der er Royal Copenhagens bomærke, og tillige malerens initialer.

Musselmønsteret males nemlig stadig på frihånd på den riflede stelforms overflade. Det er blevet fremstillet uden ophør i over 200 år og populariteten er ikke aftaget med årende. Det er stadig porcelænfabrikens mest efterspurgte. Oprindeligt var det et antikt kinesisk porcelænsmønstre, men nutidens danske udgave skyldes professor Arnold Krog, kunstnerisk leder 1885 - 1916.

Musselmønsteret findes i tre variationer: Musselmalet, helblonde, Musselmalet halvblonde og Musselmalet riflet, der har et karakteristisk riflet verflademønster. De yndefulde stiliserede blomsterornamenter tilpasser sig perfekt hver enkel steldel.

preload spinner