Svendborg - Holmegaard

Svendborg drikkeglas fra Holmegaard er charme, harmoni, romantik. Det er Svendborg. Den idylliske skipperby med det glitrende sund. Og denne smukke serie glas, fremstillet til FDB. Danmarks kendteste glaskunstner, designeren Per Lütken og landets bedste glaspustere fra Kastrup og Holmegaard har sammen levet et rustikt, mundblæst glas, med enkle former og bløde linjer. Som ligger rart i hånden, står godt på bordet, er dejlig at drikke af. Det er dansk håndværk. Tidsløst som kun ædel skønhed. Med århundrede gamle traditioner bag sig.  

preload spinner

Svendborg.

Den gamle romantiske skipperby, idyllisk omkranset af bøgeskove, bølgende marker og frugtplantager, ydmyg, stråtækt bindingsværk og smukke, stolte herregårde og blinkende sund med de tusinder af hvide sejl. 

Skibsfarten har dybe rødder i Svendborg-området og det bærer det selvfølgelig præg af. Søfartsmuseet i Troense har en samling, som af eksperter anses for en af verdens største og bedste af sin art. Tåsinge har også Orlogsmuseet. Samlingerne på Valdemars Slot samt Tåsinge Folketingssamling og Skipperhjem. Man kan også opleve Svendborg. Thurø og Tåsinge fra søsiden, Svendborgsund besejles i sommermånederne dagligt af det gode, gamle skib M/S Helge og her får men blandt andet lejlighed til at se Svendborg Skibsværft, Svendborgsundbroen, Vindebyøre, Christiansminde, Røgeriet og Valdemar Slot på Tåsinge. 

Med omtrent lige stor afstand til Faaborg, Nyborg og Odense ligger Svendborg - anbragt malerisk på skråningerne ned mod sundet - fuld af liv og ynde.

Per Lütken. 1916-1998.

Dansk glasdesigns uovertrufne mester og en af Holmegaards mest avancerede glaspustere. Han arbejdede hos Holmegaards Glasværk fra 1942 helt frem til sin død i 1998 og har pustet liv i mere end 3000 glasdesigns. Mange af hans serier er blevet klassikere og synonym med den kvalitet Holmegaard er kendt for. 

Efter Per Lütkens mening skulle drikkeglas have en vis naturlig glasvægt, og de skulle ose af glasmageri. Ud fra den filosofi har han skabt de kraftige, læbevenlige glas med bløde kurver No. 5 (1970), Skibsglasserien (1971), Idéelle (1978) og Charlotte Amalie (1981).

Mangler du noget bestemt drikkeglas ?

Så kan vi måske hjælpe dig, start en efterlysning af det du mangler af drikkeglas, i vores efterlysning system, når vi finder det, kontakter vi dig.

Vi står klar til at hjælpe dig!

Er du i tvivl om, noget før din bestilling, vil vi meget gerne hjælpe dig. Du kan kontakte os ved at ringe til os på telefon +45 29 43 32 88, skrive en mail til adressen i bunden af denne side eller blot ved at udfylde vores kontaktformular. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt!