Musica
I 2003 lancerede Royal Copenhagen et nyt og anderledes stel og figurserie skabt af Monica Ritterband. Musica kom det til at hedde og er bygget op omkring hendes nodeunivers. Hendes personlige streger springer frit og frejdigt henover kopper og tallerkner, fade, skåle og kander. Og hendes nodefigurer med Dreamy-note, Sofa-Note og Proudnote og mange flere er i dag blevet kendte klassikere og samler objekter.