The Flying Fortress er et af de mest berømte fly, der nogensinde er bygget. B-17-prototypen fløj første gang den 28. juli 1935. Selvom få B-17'ere var i drift den 7. december 1941, accelererede produktionen hurtigt efter USA's indtræden i Anden Verdenskrig. Flyet tjente i alle kampzoner, men det er bedst kendt for dagslys strategisk bombning af tyske industrimål. Produktionen sluttede i maj 1945 og nåede i alt 12.726.
I marts 1944 blev denne B-17G tildelt den 91. Bomb Group - "The Ragged Irregulars" - og havde base i Bassingbourn, England. Der kaldte dens besætning den Shoo Shoo Shoo Baby efter en populær sang. Den fløj 24 kampmissioner i Anden Verdenskrig og modtog flakskade syv gange. Dens første mission (Frankfurt, Tyskland) var den 24. marts 1944, og sidste mission (Posen, Polen) den 29. maj 1944, da motorproblemer tvang en landing i det neutrale Sverige, hvor flyet og besætningen blev interneret.
Efter krigen blev et mindre antal B-17 ombygget til civil anvendelse. Det var Først og fremmest for at virke som passagerfly ved luftfartsselskaberne, der brændte efter at komme gang med flyvningerne efter seks års krig. Disse B-17 kom derved til at virke som "hulstoppere", Indtil fremstillingen af nye og bedre passagerfly kunne sættes i værk. Et fly af denne kategori blev i 1948 købt af det danske forsvar hos Det Danske Luftfartsselskab (i dag den danske del af SAS), som tidligere havde anskaffet flyet fra Sverige.
Det drejede sig om et af de mange amerikanske fly, der i krigens sidste år nødlandede i Sverige. Flyet, der af sin amerikanske besætning havde fået kælenavnet "Shoo Shoo Shoo Baby", blev i slutningen af 1944, sammen med 8 andre B-17, solgt til Sverige for den symbolske pris af 1 dollar pr. stk. og ombygget ved SAAB. Efter krigen blev flyet overladt til Danmark mod betaling af omkostningerne ved ombygningen.
Det fik hos DDL indregistreringen OY-DFA og døbt "Stig Viking". "Store Bjørn", som var forsvarets navn til flyet, blev indledningsvist tildelt Grønlands-gruppen og siden ESK721, begge med basis på Flyvestation København i Kastrup. Herfra blev det benyttet til transportopgaver og flyvninger for Geodætisk Institut i forbindelse med luftfotograferingen af Nordgrønland. Disse kom til at danne grundlag for meget af det kortmateriale, der i dag findes over dette område.
Da opgaverne i Grønland var løst i 1953, blev flyet i overskud og solgtes i 1955 til Frankrig. Her fløj det frem til 1961 og lavede i øvrigt samme arbejde som over Grønland, nemlig luftfotografering og opmåling.
I 1968 blev Shoo Shoo Shoo Baby fundet forladt i Frankrig, og den franske regering præsenterede flyet for det amerikanske luftvåben. I juli 1978 flyttede 512th Military Airlift Wing den til Dover Air Force Base, Del., for restaurering af de frivillige fra 512th Antique Restoration Group. Efter et massivt 10-årigt arbejde med genoprettelse til flyvende tilstand, blev flyet fløjet til museet i oktober 1988.
Fakta om Boeing B-17G
Rækkevidde: 2993 km,
Hastighed: 350 km/t,
Længde: 22,56 m.
