Dagmar
Dagmar - Royal Copenhagen
Dagmar, modellerne til dette stel blev tegnet af Thorkild Olsen i 1933. Senere i 1938 tegnede han denne dekoration.
Dagmar har en stille elegance i sin form, som understreges perfekt af den grønne og guldbelagte dekoration. Den brede guldbord er præget med et fint relief af stilliserede planter og en krone.
Dekorations. nr. 988. Fremstillet siden. 1939.
Thorkild Olsen arbejdede gennem mere end et halvt århundrede på Den Kongelige Porcelænsfabrik , hvor han gennemførte mange keramiske eksperimenter. Han gik som kunstner sine egne veje og forblev i hele sit virke tro mod porcelænet i en tid, hvor andre kunstneres hovedinteresse var koncentreret om stentøj og fajance. Specielt var Thorkild Olsen interesseret i at genoplive de gamle kinesiske porcelænsteknikker.
I sammenligning med mange designs fra trediverne er Dagmar en klassisk, tidsløs aristokrat.