Celeste Serien


Kunstner Ellen Malmer.

Siden sin ansættelse på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1965 har Ellen Malmer især arbejdet med dekoreret fajance både til produktion og unika. Mens porcelænet er det delikate materiale, stentøj det robuste og karakterfulde, rummer fajancen en mere varm karakter og muligheder for en rig farveskala, som kan lægges under glasuren.

Disse egenskaber ved fajancen tiltaler netop hendes kunstneriske gemyt, og gennem en lang række eksperimenter er hun, bistået af fabrikkens teknikere, blevet en mester i at aflokke dette materiale nye egenskaber.

Naturen er hendes inspirationskilde, hendes farveholdning har en drømmende blid karakter, rytme i hendes motiver er behagelige og rolig for øjet, ofte kan hendes motiver lede tanken hen på det tidlige forårs landskaber i morgendisen. For betragteren er der altid mulighed for at lade fantasien spille. Navnet Celeste henviser til denne series grundfarve, som er forskellig afskygninger af himmelblåt.

{{amount}}