Floreana Serien


Kunstserie i porcelæn af keramikeren Anne Marie Trolle.


Efter en rejse i 1977, hvorunder Anne Marie Trolle bl.a. besøgte Floreana, en af Galapagos ørene, kom hun hjem til Danmark fuld af inspiration, der udmøntedes i en række unikaarbejder. De udmærkede sig ved en lethed i form og dekoration , som i sjælden grad harmonerede med og udnyttede både porcelænets evne til at lade sig forme i den mindste detalje og dets specifikke stoflige karakter i retning af brillans og gennemskinnelighed.

Floreana serien præsenteredes i 1982, og da havde hun i tre år arbejdet med de problemer, der rejser sig, når et udkast skal tilpasses de betingelser, som gælder, når det skal fremstilles i større antal uden at dets oprindelige friskhed går tabt. Bl.a. måtte et antal malere specialuddannes til at udføre de sarte, spinkle dekorationer.

Floreana seriens forskellige dele findes næsten alle med to dekorationer, lette, abstrakte plantemotiver enten i en sart grønblå tone eller i blåt. Tillige anvender Anne Marie Trolle brunt som en raffineret kontrastfarve.


preload spinner

Designet af Anne marie Trolle