Sirius, Blå

Alev Siesbyes stel 

Et stykke brugskunst i dette ordets fornemste forstand. Ved første øjekast ses kun formernes brugsrigtige enkelhed. Et nærmere øjesyn giver glæde over formernes detaljer, såsom skålenes spændte svaj og tallerkenernes yndefulde bue. Alev Siesbye har valgt at opbygge sit stel af få, enkle dele med mange muligheder. Det giver frit slag til at bruge og kombinere helt efter personlig smag og behag. 

preload spinner

Med sit porcelænsstel får den berømmede keramiker Alev Siesbye's sjældne kunst også hverdagsværdier. Stellet er det første fra hendes hånd og fortæller med sin spændstige, næsten vibrerende form om sit nære slægtskab med kunstnerens berømmede unikaskåle, der synes at svæve på deres minimale fodplade. Og når Alev Siesbye med et næsten umærkeligt svaj retter hele formen af og understreger virkningen med en geometrisk kantdekoration, er det også karakteristisk for hendes kunst.